At starte en webshop kan være motiveret af en række årsager. For det første kan verden i dag betragtes som mere digitalt forbundet end nogensinde før, hvilket betyder, at mange forbrugere nu søger bekvemmelighed ved at shoppe online. Dette giver en enorm mulighed for virksomhedsejere at nå ud til et nationalt eller globalt publikum, som ikke er begrænset af geografiske barrierer.
En anden grund til at mange vælger at starte en online butik, er at omkostningerne ved at drive en webshop ofte være lavere end en traditionel fysisk butik. Man behøver ikke betale for leje af et fysisk rum, og man kan ofte reducere personaleomkostningerne. Dertil kommer, at en webshop kan køre døgnet rundt, hvilket øger potentielle salgstidspunkter i modsætning til en butik med begrænsede åbningstider.
Læs også – Hvordan starter man en webshop?
For mange er skalerbarheden af en online butik også en vigtig faktor. Når en webshop vokser, kan man nemt tilpasse lager, markedsføringsstrategier og distribution uden nødvendigvis at skulle investere i større fysiske lokaler. Desuden tillader mange e-handelsplatforme integration med en række værktøjer, der kan hjælpe med lagerstyring, kundeservice, markedsføring og analyse.
Men at starte en online shop er bestemt ikke uden risici, så lad os prøve at lidt nærmere på de problemer man risikere at løbe ind i som webshop ejere.
Risici ved at drive en webshop
At starte en webshop medfører ligesom enhver anden forretningsidé visse risici. Derfor er det altid en god ide at have disse risici med i sine overvejelser inden man kaster sig ud i et projekt som online købmand. Lad os dykke lidt mere ned i det og ser nærmere på nogle af de mest almindelige risici der kan være forbundet med at drive en online webshop:
- Tekniske fejl: Uanset hvor stabil en platform kan synes, kan teknologiske fejl opstå, der kan forstyrre forretningens drift. Dette kan inkludere nedetid på hjemmesiden, betalingssystemfejl eller problemer med lagersystemet. Webshoppen kan blive inficeret med malware eller virus, webserveren kan gå ned eller internet forbindelse kan bryde sammen på jeres bedste dag. Teknisk fejl opstår og næsten alle vil på et eller andet tidspunkt løbe ind i denne problemstilling.
- Cybersikkerhed: Webshops er ofte mål for hackere. Ubeskyttede webshops kan kompromittere kundens data, hvilket kan føre til tab af tillid og juridiske konsekvenser. Husk at nogle systemer er mere sikre end andre når vi snakker webshop løsninger.
- Stærk konkurrence: E-handelsmarkedet er enormt og voksende. Nytilkomne skal konkurrere med etablerede spillere, der kan have dybere lommer, bedre teknologi og allerede loyal kundebase. Husk at med en webshop konkurrere du ikke blot med de lokale butikker, men med hele landet, eller i nogle tilfælde hele verden.
- Lagerstyring: Over- eller underestimering af lagerbehov kan føre til overskydende lager eller lagermangel, begge dele kan medføre økonomiske tab. Man ser ofte at nystartede online butikker har en urealistisk forventning om hvor meget de kan sælge og i mange tilfælde bestiller et alt for stort vare lager hjem.
- Kompleksitet i logistik: Forsendelsesfejl, returneringer og leveringsforsinkelser kan alle påvirke kundetilfredsheden negativt. Det er ikke altid helt så nemt at få sine produkter hjem, som mange har en ide om. Fragt priserne kan også variere en del, f.eks. var prisen på en container med vare fra Kina, i en periode nærmest fire dobbelt i et langt stykke tid.
- Lovgivning og regler: E-handel er underlagt en række love og regler, især i forhold til forbrugerbeskyttelse, databeskyttelse og international handel. Hvis du ikke er ordentligt inde i disse regler og dermed ikke overholder dem, kan du i værste fald risikere bødestraf.
- Valuta- og betalingsrisici: Hvis du sælger internationalt, kan valutasvingninger påvirke din rentabilitet. Derudover kan fejl eller svig ved betalingsgatewayen resultere i tab.
- Kundetilfredshed: Negative anmeldelser og feedback kan hurtigt sprede sig i den digitale verden, hvilket kan påvirke en webshops omdømme og salg. Nu om dage er der rigtig mange der tjekker sider som f.eks. Trustpilot inden de handler på en webshop de ikke kender. Og er ens omdømme der ikke helt i top, så vil det for mange medføre tab af salg.
- Afhængighed af tredjepartsplatforme: Hvis du bruger platforme som Shopify, Shopware, WooCommerce eller andre, er du i en vis grad afhængig af deres stabilitet, sikkerhed og prisændringer. Vælger Shopware f.eks. at øge prisen med 1.000,- om måneden på deres support løsning, så kan det for mange mindre virksomheder være en prisstigning der kan mærkes. En anden ting man også skal være opmærksom på ang. tredjeparts integrationer, er at du kan risikere at dem der står for integrationsløsningen ikke får opdateret løsningen til nyeste version af det shopping system du benytter, hvilket også kan give problemer.
- Markedsføringsudfordringer: Den digitale markedsføringsverden er dynamisk. Det, der virker i dag, garanterer ikke succes i morgen. Derudover kan reklameomkostningerne være høje, især hvis man kæmper om populære søgeord. Derfor er det altid en god ide at fokusere på forskellige marketingsområdet og ikke være afhængig af en enkelt trafikkilde. Der er tidligere set eksempler på virksomheder der har fokuseret kraftigt på SEO, efterfølgende tjent godt på de gode placeringer de har opnået for derefter at helt miste deres indtægtskilde grunde ændringer i søgemaskinernes algoritme. SEO kan for mange virksomheder være en super indtægtskilde, men ikke nødvendigvis en permanent indtægtskilde.
- Økonomisk risiko: Som med enhver forretningsinvestering kan der være en betydelig økonomisk risiko. Der er ingen garanti for, at investeringen vil give det forventede afkast.
For at minimere disse risici er det vigtigt at udføre omhyggelig forskning, forberede sig godt, investere i sikkerhed og kvalitet og regelmæssigt evaluere og justere forretningsstrategien. Kort sat at have en plan for hvad nu hvis.. for flere at de punkter der er nævnt i overstående liste.
Selvom det for mange kan lyde nemt og fristende at starte en ny webshop, så bør man altid huske på de risici der kan være involveret i at drive en online forretning og tage de nødvendige foranstaltninger.